Om Eg's Gulvafhøvling
Med en baggrund som udlært tømrer, og tidligere job som gulvsliber, startede jeg, Finn Eg Christensen firmaet EG’s Gulvafhøvling i april 1997. Vi har lige siden markeret os som fynsk ekspert, når det gælder renovering og vedligeholdelse af gulve hos både erhvervs- og privatkunder. Dermed bidrager EG’s Gulvafhøvling blandt andet til et flot indtryk og et behageligt arbejdsmiljø hos fynske virksomheder.
Finn Eg Christensen:
”EG’s Gulvafhøvling servicerer primært kunder på Fyn og øerne i det sydfynske øhav. Vi udfører blandt andet opgaver som slibning af slidte gulve samt tilhørende efterbehandling, herunder behandling med olie og lys eller mat lak på miljøvenlig vandbasis. En samlet behandling, der giver gulvene et helt nyt liv, så de fremstår som nye.”
Høj håndværksmæssig standard, inklusive løbende efteruddannelse, førsteklasses værktøj og materialer betyder, at vi leverer en flot håndværksmæssig udførelse, der også tåler dagens lys.
Vi har mange anbefalinger
Det vidner et langvarigt samarbejde med mange faste kunder, herunder boligforeninger, kommuner og eksempelvis Odense Universitetshospital om. EG’s Gulvafhøvling benytter sig som nævnt konsekvent af kvalitetsmaterialer, herunder af lakker fra Scandinova, danmarks største og mest komplette gulvgrossist. Både Bona Grundlak og Bona Toplak opfylder en lang række krav til blandt andet udseende, slidstyrke og økonomi.
Desuden er alle grund- og toplakker, undtagen den oliebaserede Prime Deep, vandbaserede og NMP frie. Dermed indeholder de ikke det potentielt sundhedsskadelige organiske opløsningsmiddel N-methylpyrrolidon, der anvendes i eksempelvis vandbaseret lak.
CSR - Vi støtter følgende initiativer